Få gode vaner på apoteket Mavesyre i balance – mere velvære i hverdagen Maj måned markerer overgangen til lysere tider og varmere aftener og vi rykker lige så langsomt mere og mere ud på terrassen. Grillen tændes, roséen kommer på køl, og sommerens spontane aftaler begynder at fylde kalenderen. Det er en dejlig tid, men for mange er det også en periode, hvor mavesyren begynder at genere os med ubehag til følge. Når vi ændrer vores vaner, kan maven reagere. Fed grillmad, søde desserter, is på havnen og et ekstra glas vin kan være en del af forårets og sommerens glæder, men det kan også føre til svie, sure opstød og ubehag. Den mere spontane livsstil og afslappede rutiner kan betyde, at balancen i mavesyren bliver udfordret. Mavegener er helt almindelige, især når vi spiser og drikker anderledes end vi plejer. For de fleste er det heldigvis kun midlertidige gener, men det gør dem ikke mindre generende. Ubehag fra mavesyre kan tage fokus fra det, der ellers skulle være hyggelige stunder med familie og venner. Heldigvis er der meget, vi selv kan gøre. Små ændringer i hverdagen, kan gøre en forskel. Det kan hjælpe at spise lidt langsommere, tage mindre af det fede og grillede mad og generelt være opmærksom på, hvad der udløser mavegener. Hvis generne fortsætter, står apoteket klar med både rådgivning og løsninger. Her kan du få vejledning om symptomer, lægemidler i håndkøb og gode vaner, der kan hjælpe med at holde mavesyren i balance. Kom derfor trygt ind på apoteket, og få råd og vejledning til at afhjælpe mavesyregener. I dette nummer sætter vi fokus på, hvordan du kan nyde sommerens glæder uden at gå på kompromis med din mave. For når mavesyren er i balance, bliver det lettere at nyde øjeblikket og føle sig godt tilpas. Rigtig god læselyst Rikke Nielsen Farmaceut 2 Sundhedsmagasinet 02 · 2026
Table of contents